Hvordan kan sprog være med til at bygge bro mellem mennesker?
Flere og flere mennesker taler engelsk, men er det godt nok? Vi synes der sker noget magisk, når man møder folk på deres eget sprog – selv hvis det kun er en lille smule man kan.
Så hvad betyder det egentlig for mødet mellem mennesker, hvis man kan tale hinanden sprog? Det er temaet for dette års Europæiske Sprogdag.
Introduktion til spændende sprog
Igen i år tilbyder vi en introduktion til forskellige sprog. Du kan selvfølgelig stifte bekendtskab med europæiske sprog som fransk, spansk, italiensk, tysk og endda georgisk. Men i år har vi inviteret nogle af de sprog som er meget populære at lære i Danmark nemlig japansk, koreansk og kinesisk.
Vi har som europæere nemlig også mulighed for at rejse ud i verden og brygge bro til andre kulturer. Forestil dig, hvad det vil betyde for en rejse til fx Sydkorea, hvis du kan tale lidt koreansk!
I løbet af introduktionen vil du
- høre hvorfor det er vigtigt at lære sproget for at bygge bro til dem, der taler sproget
- lære hvilke ord eller udtryk du især kan imponere med
- lære lidt om de sproglige forskelle mellem dansk og sproget i forhold til hvordan man taler når man lærer nye mennesker at kende (høflighedsformer, hvad man spørger eller ikke spørger om osv.)
- lære lidt grundlæggende på sproget fx at fortælle, hvor du kommer fra og hvad du laver.
For sprogene tysk, fransk og spansk foregår det på selve målsproget, men på et simpelt sprog, så alle kan følge med. For de resterende sprog foregår det på dansk.
Der vil være både dag- og aftensessioner med sprogene. Vi vil gerne opfordre gymnasieklasser og skoleklasser til at tilmelde sig de tidlige timer (inden kl. 15). Lektionerne i de sene eftermiddagstimer vil være rettet mod enkeltpersoner, som har lyst til at stifte bekendtskab med et nyt sprog.
Det hele foregår online!
Tilmelding senest d. 12. september 2022.
|
Program
Mandag den 26. september
Introduktion til ...
Tysk kl. 10-10.45
Fransk kl. 11-11.45
Online: Lær flere sprog på samme tid v. Elise Polese kl. 12 (se mere info nedenfor)
Spansk kl. 13-13.45
Kinesisk kl. 13-13.45
Japansk kl. 13-13.45
Georgisk kl. 14-14.45
Tysk kl. 18.30-19.15
Japansk kl. 17-17.45
Italiensk kl. 17-17.45
Tirsdag den 27. september
Introduktion til ...
Spansk kl. 11-11.45
Italiensk kl. 13-13.45
Kinesisk kl. 13-13.45
Koreansk kl. 14-14.45
Kinesisk kl. 18-18.45
Onsdag den 28. september
Introduktion til ...
Tysk kl. 10-10.45
Japansk kl. 10-10.45
Fransk kl. 11-11.45
Italiensk kl. 13-13.45
Koreansk kl. 14-14.45
Koreansk kl. 18-18.45
Torsdag den 29. september
Introduktion til ...
Tysk kl. 10-10.45
Spansk kl. 11-11.45
Kinesisk kl. 13-13.45
Spansk kl. 17-17.45
Fredag den 30. september
Introduktion til ...
Italiensk kl. 10-10.45
Georgisk kl. 11-11.45
TILMELDINGEN ER LUKKET.
|
|
|
|
|
Det hele er naturligvis gratis.
Velkommen – Willkommen – Bienvenue!
Aktiviteterne er planlagt og arrangeret i fællesskab af Det Europæiske Center for Moderne Sprog, Kontaktpunkt Danmark (ECML), Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Goethe Institut Dänemark, Institut Français du Danemark og Studieskolen i København.